Om os

Brætspilscaféen er et sted at mødes med vennerne og lave noget så socialt og hyggeligt som at spille brætspil. I en tid hvor næsten al kommunikation foregår gennem en skærm, er det godt at have et sted at komme og koble lidt fra. Samtidigt er brætspil en rigtig fed måde at være sammen med andre mennesker på. Om det skal være samarbejde om en fælles sejr eller en udradering af de andre for selv at vinde hele æren er helt op til jer. Vi stiller blot spillene til rådighed. Så tag dine venner med og hyg dig helt vildt!


om

Lidt information om caféerne

Caféen i Vestergade ligger på den hyggelige slendregade, midt i byen. Her er bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet. Oplagt til dates, en regnfuld dag eller en god start på byturen. Caféen i Fredensgade har god plads og god tid. Udover alle de spil du kender i forvejen, huser den også de lidt tungere og mere krævende spil. Tirsdage er der Åben Brætspilsgruppe hvor vi inviterer alle til at komme og møde nye folk at spille med. Det er tilladt at medbringe egen mad (bemærk: ikke drikkevarer og snacks) i begge caféer. Ønsker man at spille sine egne spil skal man stadig betale for spilleje. Et årskort, gældende til begge caféer, koster 395 kr. Det giver ubegrænset spilleje i ét år.